Har din baby også lidt svært ved at falde til ro, når det er sengetid? Det kan både være et problem til dagens lure og til natten. Og det er desværre et problem for mange babyer, som er vant til den lune og dejlige tid inde i maven. Men hvordan sørger man så for at give ens baby de bedste betingelser for den gode og trygge søvn? Læs med her i artiklen, hvor du får nogle gode råd og ideer til netop dette, så din baby kan sove godt og længe.
Sørg for at din baby er tilpas mæt
Når en baby skal sove, er det rigtig vigtigt, at den er nok mæt. Det ved du sikkert godt, men ofte kan det være rigtig svært at vide, om ens baby har fået nok mælk eller ej. De kan jo sjovt nok ikke fortælle, om de er sultne eller mætte. Derfor kan det i en periode være en god ide at tilbyde lidt ekstra mælk på flaske eller ved brystet inden sengetid. Så er du helt sikker på, at din baby er mæt og glad, når den skal til at falde til ro.
Skab ro i babys nervesystem
Ofte handler uro om natten og ved lure om, at babys nervesystem er stresset. Det er mange babyer desværre, da det kan være rigtig svært at komme ud af den trygge mave og ud i den virkelige verden, som kan være kold og ensom – også selvom du gør alt, du overhovedet kan som forælder og giver en masse kærlighed. Dog skal forældre også sove nogle gange. Og derfor kan det være en god ide at skabe ro i babys nervesystem ved tryk fra en tyngdepose. På den måde vil din baby føle, at din hånd hviler på den, selvom du også ligger og sover, slapper af eller ordner noget praktisk under søvnen. Med en tyngdepose fra Zleepii vil din babys nervesystem falde til ro, og dens søvn vil forhåbentlig blive meget bedre.
Er din baby mon tilpas træt?
Selvom det lyder fjollet, kan det måske være, at din baby slet ikke er træt nok til at sove længe? Også selvom det måske virker sådan. Hvis din baby ikke sover i særligt lange stræk ad gangen (og det ikke skyldes sult), kan det være, at dit barns søvnbehov simpelthen ikke har noget at opbygge sig nok til, at søvnen kan være særligt længe. Så bliver din babys søvnbehov hurtigt fyldt ud, og derved vågner baby selvfølgelig og er frisk. Dog bliver baby så ofte hurtigt træt igen og skal have endnu en lille lur. Derfor kan det nogle gange være en god ide at holde baby en lille smule længere vågen, end der, hvor du normalt ville putte ham eller hende, så søvnen på den måde forhåbentlig kan være lidt længere.
Glem ikke søvntoget
Søvn er for babyer ligesom et tog. Lyder det helt skørt? Det betyder faktisk blot, at søvnen kommer i ryk, som i praksis betyder, at babyen kun kan falde i søvn nogle gange også selvom han eller hun er træt. Det kalder man ofte søvntog. Så hvis baby ikke vil falde i søvn i løbet af et kvarter, skal du prøve igen på et andet tidspunkt. Så er søvntoget nemlig ikke ankommet til perronen, og baby vil ikke kunne falde i søvn på dette tidspunkt. Så er det bedre at stoppe forsøget og vente på det næste søvntog, som gerne skulle komme i løbet af en halv times tid (dette varierer dog fra barn til barn så prøv dig frem).