Sponsoreret indhold
Spisetid er ofte et helligt punkt på programmet i den travle børnefamilie – og mindst lige så vigtigt er det, hvad der serveres på tallerkenerne. For mange børnefamilier kan det være en svær balance at skulle navigere i retter, der er hurtige og nemme at tilberede i en travl hverdag, samtidig med at kosten skal varieres, og at der ofte skal tages hensyn til børnenes smagsløg og luner.
I dette indlæg kan du læse tre forskellige forslag til, hvordan du kan gå til den familievenlige aftensmad på flere måder, som du måske ikke havde overvejet i forvejen. Velbekomme!
Fisk kan sagtens være et børnevenligt måltid
Det anbefales, at vi herhjemme spiser fisk op til to gange om ugen, fordi der er mange sunde og gode nærings- og fedtstoffer at hente i både fede og magre fisk. Men fisk er en råvare, der kan få de fleste børn til at rynke på næsten – hvis ikke den er tilberedt i børnevenlig højde.
Et godt råd til at få børnene til at spise mere fisk er, at du kan alliere dig med gode filetknive. Hvis du på forhånd har skåret dagens fisk i tynde og lette skiver og har fjernet alle de trælse fiskeben, vil det nemlig være langt nemmere at få fisken til at glide ned hos de mere skeptiske børn.
Brug frugt og grønt som forret eller dessert
Trækker tilberedningen af aftensmaden en smule ud, og er det ellers lige midt i ulvetimen for familien? Så kan du med fordel servere børnene en lille forret bestående af frugt, som de kan stille den værste sultfølelse med, uden at det går på kompromis med selve aftensmaden.
Med en lille anretning af æble, banan eller citrusfrugt vil de fleste børns utålmodighed kunne blive stillet, og du vil få frie hænder til at færdiggøre madlavningen og servere den egentlige aftensmad. Frugt og grønt kan på samme måde serveres som en lille dessert, hvis der ikke er enighed om, at der ikke skal spises, efter aftensmåltidet er indtaget.
Udfordr gerne smagsløgene – men kun lidt ad gangen
Børn kan være kræsne, og det skal man selvfølgelig respektere. Ikke desto mindre kan man også som forælder forsøge at udvide smagshorisonten og stikke lidt til de kræsne smagsløg – men gør det lidt ad gangen. Rigtig meget handler nemlig om tempo og om pædagogisk tække, når man gerne vil vise et kræsent barn, at oliven for eksempel er en delikatesse, eller at rosenkål slet ikke er så slemme, som de af nogle bliver gjort til.
Tager du det stille og roligt og inkorporerer nogle af de ”slemme” ingredienser i kendte og elskede retter, kan du nå langt længere, end hvis den forhadte råvare bare kommer på menuen igen og igen. På den måde kan du sikre mere familievenlige retter, der både giver godt med ballast til børnene og udvider deres smagshorisont.