Home / Blog / Løbecykler giver glæde til hele familien

Løbecykler giver glæde til hele familien

Løbecykler har længe været populære hos de mindste i familien, men faktisk kan de små cykler også være med til at give glæde til både forældre og søskende. Løbecyklerne giver nemlig et barn mulighed for at bevæge sig omkring på egen hånd, hurtigere end gåben ellers tillader det. Derfor er det også muligt at tage på flere og længere udflugter end før, og uden at du skal bekymre dig alt for meget om transporten af de allermindste. Den klarer de nemlig i høj grad selv på deres egen cykel.

 

En løbecykel er en cykel der drives med fodkraft. Den kommer altså uden pedaler, da barnet i stedet skubber sig afsted med fødderne på jorden. Fra sadlen har man fuldt fodfæste og en oprejst position, så det både er sikkert og behageligt at køre på cyklen. Løbecykler vejer desuden ikke særlig meget, så de nemt kan medbringes i bilen eller i hånden, hvis man skal til sted, hvor der ikke kan cykles hele vejen. Cyklerne er uden mange bevægelige komponenter, og kan derfor tåle hård brug og slid over lang tid.

 

Nogle løbecykler kommer med solide gummidæk, der ruller langsommere men til gengæld er helt punkterfri og giver god stabilitet. Andre er med almindelige dæk, hvori en slange pumpes op for at give fylde i dækket. Disse modeller ruller bedre, og man kan derfor få mere fart på. Desuden kan dæktrykkes justeres efter hvor meget komfort og fart man søger. De fleste modeller er med stel i aluminium, så de både er lette og ikke kan ruste, selvom der skulle komme hakker i lakken.

 

Løbecyklen giver dit barn masser af frihed, og følelsen af at kunne styre selv. De fleste børn lærer at bruge cyklen på få timer, og når først balancen er på plads, er der næsten ingen grænser for, hvad man kan med en løbecykel. Balancen er helt den samme som på en almindelig cykel med pedaler. Derfor er det også ekstremt nemt for børnene at skifte til almindelige cykler, når højden er til det. Løbecykler træner koordineringsevnen, balancen og styreegenskaberne som på en almindelig cykel, så det bliver nemt og sikker at lære at cykle.

 

Løbecyklernes robuste natur gør dem egnede til kørsel i stort set al slags terræn. De kan bruges indenfor i stuen, i haven, på terrassen, på fortovet og i skoven. Der er derfor ikke rigtig nogen begrænsninger for brug af dem, og det gør dem særligt populære for familier der gerne vil på udflugt og ikke vil lade sig begrænse af små børn eller længere distancer.

 

Cyklen kan nemt medbringes i bilen eller i hånden, så i også kan starte med at køre eller gå til det sted i har planer om at tage på tur.

 

I kan finde smarte cykler til de allermindste hos forhandlere i hele landet. Mange steder kan du købe dem online og få dem leveret direkte til døren. Du kan også besøge en fysisk butik, så i har mulighed for både at se og prøve de forskellige modeller.